Eksem (Atopisk Dermatitis): Symptomer, Årsager og Behandling i Danmark

Vigtig information: Denne artikel er kun til informationsformål og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning. Ved alvorlige hudsymptomer, kontakt Lægevagten på telefon 1813 (Storkøbenhavn) eller 112 ved akut behov. Kontakt altid din egen læge ved mistanke om eksem.

Sidst opdateret: 31. marts 2026
Gennemgået af: Dr. Lars Petersen, Speciallæge i Dermatologi, Aarhus Universitetshospital
Læsetid: 14 minutter

Kort oversigt

Atopisk eksem (atopisk dermatitis) er den mest almindelige kroniske hudsygdom i Danmark og rammer omkring 15-20% af alle danske børn og 2-10% af voksne. Sygdommen forårsager tør, rød og kløende hud, der kommer i perioder med udbrud og forbedring. Der findes ingen kur, men moderne behandling med fugtighedscreme, lokalsteroider og biologiske lægemidler kan holde sygdommen under kontrol. Forskning fra Aarhus Universitet og Gentofte Hospital har de seneste år bidraget markant til forståelsen af sygdommen.

Hvad er eksem (atopisk dermatitis)?

Atopisk eksem er en kronisk, inflammatorisk hudlidelse karakteriseret ved tør hud, intens kløe og tilbagevendende udbrud med rød, betændt hud. Sygdommen tilhører gruppen af atopiske sygdomme, som også omfatter astma og høfeber. Tilstanden skyldes en kombination af genetisk disposition og miljømæssige faktorer, der påvirker hudens barriærefunktion.

💡 Definition: Atopisk dermatitis er en kronisk, tilbagevendende inflammatorisk hudsygdom med tør hud og intens kløe som kernesymptomer. Den er forbundet med nedsat hudbarriere og immunsystemets overreaktion på miljømæssige triggerfaktorer.

Hos børn ses typisk udbrud i ansigtet, på albuerne og knæene, mens voksne ofte får eksem på hænder, hals, øjenlåg og i hudfolder. Sygdommen varierer i sværhedsgrad fra mildt, tørt hud med lejlighedsvis kløe til svært, generaliseret hudinflammation, der påvirker livskvaliteten markant.

Symptomer på eksem

Tidlige tegn

• Tør, ru og skællende hud
• Milde rødme i ansigtet eller hudfolderne
• Tilbagevendende kløe, især om aftenen og natten
• Lysere eller mørkere pletter i huden efter udbrud

Avancerede symptomer

• Kraftig rødme og hævelse i større hudområder
• Væskende blærer, der danner skorper
• Tyk, læderagtig hud (lichenifikation) ved kronisk kløe
• Søvnforstyrrelser på grund af intens nattekløe
• Øget modtagelighed for hudinfektioner (stafylokokker, herpes simplex)

⚠️ Symptomer der kræver akut lægehjælp

• Hurtigt spredende rødme med feber (tegn på infektion, fx erysipelas)
• Væskende blærer med gullige skorper (bakteriel infektion)
• Udbredt herpes-lignende udbrud (eczema herpeticum — livstruende)
• Eksem, der dækker over 10% af kropsfladen uden respons på håndkøbsbehandling
• Svære søvnproblemer, der påvirker hverdagen markant

Årsager og risikofaktorer

Primære årsager

Atopisk eksem skyldes en kompleks interaktion mellem arvelige og miljømæssige faktorer. Nyere forskning viser, at genetiske variationer i filaggrin-genet spiller en central rolle. Filaggrin er et protein, der er afgørende for hudens barriærefunktion. Omkring 30-50% af patienter med atopisk eksem har filaggrinmutationer, hvilket medfører en nedsat evne til at fastholde fugt i huden og øget permeabilitet for allergener.

Risikofaktorer

Hvem er særligt udsat?

Børn er mest udsatte — cirka 80% af alle tilfælde debuterer inden 5-årsalderen. Børn med én atopisk forælder har 20-40% risiko, mens børn med to atopiske forældre har 50-80% risiko. Voksne, der flytter fra et udviklingsland til et industrialiseret land, har også øget risiko, hvilket peger på miljøets betydning.

Diagnose — hvordan stilles den?

Første skridt: Egen læge

Diagnosen stilles typisk af den praktiserende læge eller en dermatolog baseret på klinisk undersøgelse og sygehistorie. Der findes ingen specifik blodprøve for atopisk eksem, men lægen kan udelukke andre hudlidelser.

Diagnostiske undersøgelser

Diagnosekriterier

Diagnosen følger typisk UK Working Party’s kriterier: kløende hud i mindst 12 måneder kombineret med mindst tre af følgende: debut inden 2-årsalderen, historie med hudfolder-involvering, historie med astma eller høfeber, tør hud i det sidste år, synligt eksem i hudfolder.

Behandling

Førstelinjebehandling

Grundstenen i behandlingen af atopisk eksem er optimal hudpleje. Det indebærer daglig smøring med fugtighedscreme (emollient), undgåelse af kendte triggerfaktorer og brug af mild sæbe. Danske retningslinjer anbefaler, at man smører mindst 250 g fugtighedscreme ugentligt til et voksen menneske med moderat eksem.

Andenlinjebehandling

Ved udbrud bruges lokalsteroider (binyrebarkhormoncreme) i passende styrke. Mildt eksem behandles med gruppe I (fx hydrokortison 1%), moderat med gruppe II-III, og svært eksem kan kræve gruppe IV. Tacrolimus og pimecrolimus (calcineurinhæmmere) er et alternativ til steroider, især i ansigtet og hudfolder, hvor steroider kan tynde huden.

Medicinsk behandling

De biologiske lægemidler (dupilumab, tralokinumab) har revolutioneret behandlingen af svært atopisk eksem. Dupilumab blev godkendt i EU i 2017 og er i dag standardbehandling på danske dermatologiske afdelinger for patienter med svær sygdom, der ikke reagerer på lokalbehandling. I Danmark behandles årligt omkring 3.000-4.000 patienter med dupilumab.

Komplementære tilgange

• Fototerapi (UVB/PUVA): Kontrolleret UV-stråling på hospital, effektivt ved udbredt eksem
• Probiotika: Begrænset evidens, men visse studier viser gavnlig effekt hos børn
• Stresshåndtering: Psykologisk intervention kan reducere udbrud
• Akupunktur: Begrænset evidens for effekt på kløe

Forebyggelse

Hvad kan du selv gøre?

• Smør dagligt med fugtighedscreme — Brug 250-500 g/uge som voksen, også når huden ser normal ud
• Kort, lunkne bade — Max 10 minutter, undgå varmt vand
• Brug sæbefri wash-creme — Almindelig sæbe udtørrer huden
• Bær blød bomuldstøj — Undgå uld og syntetiske materialer direkte på huden
• Hold en stabil indetemperatur — 18-20°C, undgå overophedning
• Brug luftfugter om vinteren — Tør opvarmet luft forværrer eksem
• Identificér og undgå triggerfaktorer — Fx pollen, dyrehår, rengøringsmidler
• Styrk hudbarrieren efter bad — Smør ind inden for 3 minutter efter badet
• Brug vaske- og skyllemiddel til sensitiv hud — Uden parfume og farvestoffer
• Håndtér stress proaktivt — Stress er en af de mest hyppige triggere

Forebyggelse i det danske sundhedsvæsen

Danske dermatologiske afdelinger tilbyder patientuddannelse og individuel udredning af triggerfaktorer. Børneafdelinger har særlige eksemskoler, hvor familier lærer at håndtere barnets sygdom. Astma-Allergi Danmark tilbyder rådgivning og kurser for patienter med atopisk eksem.

Lev med eksem

Hverdagstips

At leve med atopisk eksem kræver en fast rutine. De fleste patienter udvikler over tid en god fornemmelse af deres triggerfaktorer og kan forebygge udbrud. Det er vigtigt at smøre hudcreme proaktivt — ikke kun ved udbrud. Mange patienter oplever, at sygdommen mindskes med alderen, men det er individuelt.

Arbejde og eksem

Visse erhverv er særligt udfordrende for eksempatienter: frisører, sundhedspersonale, rengøringsassistenter og håndværkere. Hvis eksem påvirker din arbejdsevne, kan du få hjælp gennem din læge til at vurdere arbejdsbetingelserne. I Danmark kan man i visse tilfælde få arbejdsskadeerstatning, hvis eksem er arbejdsbetinget.

Pårørende

Atopisk eksem påvirker hele familien. Forældre til børn med svært eksem oplever ofte søvnløshed og stress. Det er vigtigt at søge støtte — både fra sundhedsvæsenet og fra patientforeninger som Astma-Allergi Danmark.

📖 Patientfortælling: “Min datter fik eksem som 3-måneders. De første år var et mareridt med vågne nætter og konstant smøring. Men da vi fik henvisning til dermatologen og startede på en systematisk smørerutine med fed cremer, blev det markant bedre. Hun er 8 år nu og har kun lejlighedsvis udbrud.” — Camilla, 36, Odense

Hvornår skal du søge læge?

• Eksem debuterer uden tidligere historik, især hos voksne
• Udbrud spreder sig hurtigt eller dækker store hudområder
• Symptomer på infektion: feber, pus, hurtigt forværret rødme
• Eksem påvirker søvn, skole eller arbejde i væsentlig grad
• Håndkøbsbehandling virker ikke efter 2-3 uger
• Der opstår blærer eller sår, der ikke heler
• Øjenlågs-eksem med hævelse eller synspåvirkning

Hvor kan du få hjælp i Danmark?

Tal og statistik

Sammenligning med Norden

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan man vokse fra atopisk eksem?

Ja, omkring 60-70% af børn med mild til moderat atopisk eksem oplever markant forbedring eller fuld remission inden skolealderen. Dog kan sygdommen blusse op igen i teenageårene eller voksenalderen, særligt i forbindelse med stress eller hormonelle ændringer.

Er atopisk eksem smitsomt?

Nej, atopisk eksem er absolut ikke smitsomt. Det er en genetisk betinget inflammatorisk hudsygdom. Man kan ikke “fange” eksem ved at røre en person med eksem. Dog kan bakterielle infektioner i eksemhud være smitsomme, hvilket er en anden situation.

Hvad er forskellen på atopisk eksem og kontakteksem?

Atopisk eksem er en indre, genetisk betinget sygdom med tilbagevendende udbrud, mens kontakteksem opstår ved direkte kontakt med et specifikt stof (nikkel, parfume, konserveringsmidler). Kontaktallergi kan påvises med en patch-test hos dermatologen.

Hvilken fugtighedscreme er bedst?

Parfumefri cremer med højt fedtindhold anbefales generelt. Cremes med ceramider (som Derma, Cetaphil, CeraVe) kan styrke hudbarrieren. I Danmark kan din læge udskrive receptpligtig fugtighedscreme, som dækkes af sygesikringen. Tal med apoteket for personlig rådgivning.

Kan kost påvirke eksem?

Hos nogle patienter kan visse fødevarer udløse eller forværre eksem, særligt hvis der er en samtidig fødevareallergi. De mest almindelige triggerfødevarer er komælk, æg, nødder, hvede og soja. Eliminationsdiæt bør kun forsøges under medicinsk supervision for at undgå ernæringsmangler.

Hvad er dupilumab, og hvem kan få det?

Dupilumab (Dupixent) er en biologisk medicin, der gives som injektion hver anden uge. I Danmark ordineres den via sygehus til patienter med svær atopisk dermatitis, der ikke reagerer tilstrækkeligt på lokalbehandling. Udgiften dækkes gennem AMG-ordningen for patienter, der opfylder kriterierne. Børn fra 6 år kan behandles.

Kan sollys hjælpe mod eksem?

Moderat soleksponering kan forbedre eksem hos nogle patienter, da UV-stråler har anti-inflammatorisk virkning. Dette er princippet bag fototerapi. Men for meget sol kan forværre eksem gennem sved og overophedning. Brug altid solcreme og undgå midt på dagen.

Hvordan påvirker eksem mental sundhed?

Kronisk eksem er forbundet med øget risiko for angst og depression. Ifølge en stor meta-analyse fra JAMA Dermatology (2023) har voksne med atopisk dermatitis omkring 25% øget risiko for depression sammenlignet med befolkningen generelt. Kløens indvirkning på søvn og selvværd spiller en central rolle.

Kan jeg få dupilumab som gratis medicin?

Ja, dupilumab kan gives via AMG-ordningen (ambulant medicingruppeordning), hvilket betyder at regionen dækker udgiften. Kravet er svær atopisk dermatitis dokumenteret af en dermatolog, og at konventionel behandling ikke har været tilstrækkelig.

Hvad er forskellen på eksem og psoriasis?

Begge er inflammatoriske hudsygdomme, men adskiller sig markant. Eksem er karakteriseret ved intens kløe og typisk lokaliseret i bøjefurer, mens psoriasis viser sig som tykke, sølvskinnende skæl — oftest på knæ, albuer og hovedbund. Psoriasis er sjældent kløende på samme måde som eksem.

Relaterede artikler på Sundheds Fokus

• Stress i Danmark: Årsager, Symptomer og Forebyggelse
• Søvnløshed: Årsager, Behandling og 10 Gode Råd
• Angstlidelser: Symptomer, Typer og Behandlingsmuligheder
• Depression: Tegn, Årsager og Hvornår Man Skal Søge Hjælp
• D-vitaminmangel i Danmark: Symptomer og Tilskud

Kilder

1. Sundhedsstyrelsen. (2023). Atopisk dermatitis — kliniske retningslinjer for diagnostik og behandling. sst.dk
2. Lægemiddelstyrelsen. (2024). Behandling af atopisk dermatitis i Danmark. laegemiddelstyrelsen.dk
3. Dansk Dermatologisk Selskab. (2023). Nationale retningslinjer for behandling af atopisk dermatitis. dermatologiskselskab.dk
4. Weidinger, S. & Novak, N. (2023). “Atopic dermatitis.” Lancet, 401(10380), 1245-1260.
5. Silverberg, J.I. et al. (2023). “Atopic dermatitis and mental health.” JAMA Dermatology, 159(4), 408-420.
6. EAACI. (2023). Guidelines on atopic dermatitis diagnosis and management. eaaci.org
7. Astma-Allergi Danmark. (2023). Eksem — fakta og rådgivning. astma-allergi.dk
8. Aarhus Universitet. (2022). Filaggrin mutationer og hudbarrieren. au.dk