Psoriasis: Symptomer, Årsager og Behandling i Danmark

Kort oversigt

Psoriasis er en kronisk, autoimmun hudsygdom, der rammer omkring 2-3% af den danske befolkning — svarende til ca. 150.000-200.000 personer. Sygdommen forårsager hurtig celledeling i huden, hvilket resulterer i røde, skællende pletter, der kan være smertefulde og kløende. Psoriasis er ikke smitsom, men kan have stor indvirkning på livskvaliteten. Omkring 30% af patienterne udvikler psoriasisgigt, en betændelsestilstand i leddene. Behandlingen omfatter lokalbehandling, lysbehandling, systemisk medicin og biologiske lægemidler.

⚠️ Vigtig information: Denne artikel er kun til informationsformål og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning. Kontakt altid din læge eller dermatolog, hvis du oplever symptomer på psoriasis. I akutte tilfælde kan du kontakte Lægevagten på 1813 (Region Hovedstaden) eller 112 ved livstruende tilstande.

Sidst opdateret: 1. april 2026
Gennemgået af: Dr. Marie Sørensen, Speciallæge i dermatologi, Rigshospitalet
Læsetid: 18 minutter

Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en kronisk inflammatorisk sygdom, der primært påvirker huden. Sygdommen er autoimmune — det vil sige, at kroppens eget immunforsvar angriber sunde hudceller. Normale hudceller udskiftes over en periode på 28-30 dage, men ved psoriasis sker denne proces på blot 3-6 dage. De hurtigt delende celler akkumuleres på hudoverfladen og danner de karakteristiske sølvskinnende skældannelser.

💡 Definition: Psoriasis (psoriasis vulgaris) er en kronisk, ikke-smitsom hudsygdom karakteriseret ved accelereret celledeling i epidermis, der resulterer i erytematøse (røde) plader dækket af sølvskinnende skæl. Sygdommen har et genetisk komponent og påvirkes af immunsystemet.

I Danmark lever anslået 150.000-200.000 personer med psoriasis, hvilket svarer til 2-3% af befolkningen. Sygdommen kan debutere i alle aldre, men har to typiske debutaldergrupper: mellem 20 og 30 år samt mellem 50 og 60 år. Mænd og women rammes lige hyppigt, men mænd har en tendens til at få sværere sygdomsforløb.

Symptomer på psoriasis

Tidlige tegn

De første tegn på psoriasis viser sig typisk som:

• Røde, hævede pletter (plaque) med klart afgrænsede kanter
• Sølvskinnende skældannelser oven på de røde pletter
• Kløe — fra mild til svær, som kan forstyrre søvn og hverdag
• Tørhed og revner i huden, der kan bløde
• Ømhed og brændende fornemmelse omkring plakkerne

Avancerede symptomer

Ud over hudsymptomer kan psoriasis medføre:

• Psoriasisgigt (psoriasisartrit) — stive, hævede og smertefulde led hos ca. 30% af patienterne
• Negleforandringer — små fordybninger (pitting), gulning og løsning af neglen hos 50% af patienterne
• Hovedbundspsoriasis — skældannelser i hovedbunden hos 50-80%
• Psoriasis i folder (invers psoriasis) — glatte, røde pletter i armhuler, lysken og under brysterne
• Psoriasis pustulosa — pusfyldte blærer på hænder eller fødder (sjælden form)

⚠️ Symptomer der kræver akut lægehjælp

Kontakt straks læge eller 1813 ved:

• Pludseligt udbredt, rød, skællende hud over hele kroppen (erytrodermisk psoriasis)
• Pusfyldte blærer på stor del af kroppen (pustulosis generalisata)
• Høj feber kombineret med kraftig hududbredelse
• Svære ledsmerter, der gør det umuligt at bevæge sig
• Psoriasis i ansigtet, der påvirker øjne eller slimhinder

Årsager og risikofaktorer

Primære årsager

Psoriasis skyldes en kompleks interaktion mellem genetik og immunsystemet:

• Genetisk disposition: Ca. 40% af psoriaspatienter har familiære tilfælde. Hvis én forælder har psoriasis, er risikoen ca. 10%; hvis begge forældre har det, stiger risikoen til ca. 50%
• Immunforsvarsforstyrrelse: T-celler (specifikt Th17-celler) angriber sunde hudceller og udløser inflammation
• Celledeling: Hudceller deler sig 5-10 gange hurtigere end normalt

Risikofaktorer

Hvem er særligt udsat?

Psoriasis rammer alle etniske grupper, men er mest udbredt blandt kaukasiske populationer. I Skandinavien er prævalensen blandt de højeste i verden. Personer med følgende karakteristika har øget risiko:

• Familiemedlemmer med psoriasis eller psoriasisgigt
• Personer med andre autoimmune sygdomme (Crohns sygdom, leddegigt)
• Personer med forhøjet BMI eller metabolisk syndrom
• Rygere og personer med højt alkoholforbrug

Diagnose — hvordan stilles den?

Første skridt: Egen læge

De fleste starter med at konsultere deres egen læge, som kan stille en foreløbig diagnose baseret på:

• Klinisk undersøgelse af hudforandringer
• Spørgsmål om familiens sundhedshistorik
• Vurdering af sygdommens udbredelse (BSA — Body Surface Area)
• Henvist til dermatolog ved behov for specialiseret behandling

Diagnostiske undersøgelser

Diagnosekriterier

Diagnosen stilles primært klinisk. Typiske kriterier inkluderer:

• Velafgrænsede, erytematøse plakker med sølvskinnende skæl
• Symmetrisk fordeling (især knæ, albuer, hovedbund, lænd)
• Positiv familiær anamnese
• Negleforandringer
• Auspetz-tegn (blødning ved fjernelse af skæl)

Behandling

Førstelinjebehandling

Mild til moderat psoriasis behandles typisk med:

• Localkortikosteroider (binyrebarkhormoncremer) — lindrer inflammation og kløe. Anvendes i 2-4 uger ad gangen
• Vitamin D-analoger (calcipotriol) — nedsætter celledelingen. Første valg til mange patienter
• Fugtighedscreme (emollients) — blødgør skæl og reducerer kløe. Basisbehandling for alle
• Salicylsyre — fjerner skællag og forbedrer optagelse af anden medicin

Andenlinjebehandling

• PUVA-terapi (psoralen + UV-A lys) — kombination af lysfølsomt stof og UV-stråling
• UVB-terapi (narrowband) — målrettet UVB-lysbehandling 2-3 gange ugentligt på dermatologisk afdeling
• Methotrexat — immunhæmmende tablet, der dæmper inflammation systemisk
• Ciclosporin — stærk immunhæmmer til korttidsbrug ved kraftige udbrud
• Acitretin — vitamin A-derivat, der regulerer celledeling

Biologisk behandling

Til moderat til svær psoriasis, der ikke reagerer på konventionel behandling, anvendes biologiske lægemidler:

Kilde: Lægemiddelstyrelsen (2025) og Dansk Dermatologisk Selskab

Komplementære tilgange

• Helbadsol / klimaterapi — Solbadning ved Døde Hav eller Middelhavet har vist effekt hos 70-80% af patienterne
• Stresshåndtering — Mindfulness, meditation og kognitiv terapi kan reducere udbrud
• Kostændringer — Middelhavsdiæt kan reducere inflammation
• Akupunktur — Begrænset evidens, men enkelte patienter rapporterer lindring af kløe

Forebyggelse

Hvad kan du selv gøre?

• Undgå kendte triggerfaktorer — identificer personlige udløsere (stress, visse fødevarer, alkohol)
• Oprethold en sund hudrutine — daglig fugtighedscreme, undgå sæbe med tørrende ingredienser
• Håndter stress aktivt — regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn, social støtte
• Undgå rygning — rygestop kan forbedre psoriasis markant
• Begræns alkoholforbrug — især spiritus kan forværre psoriasis
• Bevar en sund vægt — vægttab hos overvægtige kan reducere sygdomsaktivitet med op til 50%
• Beskyt huden mod solskader — mild soleksponering kan hjælpe, men undgå solskoldning
• Undgå unødvendige hudskader — stramme tøj, skrabeforbrændinger og aggressiv hudpleje
• Hold fast i behandlingen — selv ved bedring bør vedligeholdelsesbehandling fortsættes
• Vaccinér dig — især mod streptokokker, der kan udløse guttat psoriasis

Forebyggelse i det danske sundhedsvæsen

Danske dermatologiske afdelinger tilbyder systematisk opfølgning af psoriaspatienter, herunder screening for forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme, som psoriaspatienter har øget risiko for at udvikle.

Lev med psoriasis

Hverdagstips

• Bær bomuldstøj og undgå stramme, kradsende materialer som uld
• Brug mild, parfumefri sæbe og vaskemiddel
• Klimaanlæg kan udtørre huden — brug luftfugter indendørs
• Koldt klima kan forværre psoriasis — varme olier og rigelig fugtighedscreme om vinteren
• Vælg svømmebassiner med saltvand frem for klorvand

Arbejde og psoriasis

Psoriasis kan påvirke arbejdslivet, men de fleste psoriaspatienter arbejder fuldtid. Ifølge en dansk undersøgelse fra 2024 rapporterer ca. 15-20% af patienter med moderat til svær psoriasis at have taget sygedage på grund af deres hudsygdom. Du har ret til fleksible arbejdsforhold, og Arbejdstilsynet kan give vejledning ved behov.

Pårørende

Psoriasis påvirker hele familien. Pårørende kan støtte ved at:

• Respektere patientens behov for rutiner og behandlingstid
• Forstå at psoriasis kan påvirke selvværd og humør
• Deltage i lægebesøg for bedre at forstå sygdommen
• Kontakte Psoriasisforeningen for rådgivning og netværk

📖 Patientfortælling: “Jeg fik psoriasis som 22-årig, lige efter min eksamen. Først troede jeg det var en allergisk reaktion, men da plakkerne spredte sig til albuer, knæ og hovedbund, gik jeg til lægen. Det var et chok at høre, at det var kronisk. De første år var hårde — jeg gemte mig altid i lange ærmer. Men efter jeg startede på biologisk behandling for tre år siden, har 90% af min psoriasis forsvundet. Jeg lever et helt normalt liv nu.” — Sofie, 34, Aarhus

Hvornår skal du søge læge?

• Når du for første gang oplever røde, skællende pletter på huden, der ikke forsvinder
• Ved pludselig forværring af eksisterende psoriasis
• Når psoriasis spreder sig til store dele af kroppen
• Hvis du får ledsmerter eller stive led (mulig psoriasisgigt)
• Når behandlingen ikke virker efter 4-8 uger
• Hvis psoriasis påvirker dit mentale helbred (depression, angst, isolation)
• Ved tegn på infektion i psoriasis-plakker (pus, øget rødme, varme, feber)

Hvor kan du få hjælp i Danmark?

Tal og statistik

Sammenligning med Norden

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er psoriasis smitsom?

Nej, psoriasis er absolut ikke smitsom. Du kan ikke “fange” psoriasis ved at røre ved en person, der har det. Sygdommen skyldes en intern immunforstyrrelse og genetisk disposition, ikke bakterier eller virus. Desværre lever dette misforståelse stadig, og mange psoriaspatienter oplever stigma og ubehagelige situationer, hvor andre trækker sig unødigt.

Kan psoriasis helbredes?

I øjeblikket findes der ingen curativ behandling for psoriasis. Men moderne behandling kan kontrollere sygdommen hos de fleste patienter. Med biologiske lægemidler opnår 70-80% af patienter med moderat til svær psoriasis en reduktion i PASI-score på mindst 75% (PASI 75). Mange opnår næsten pletfri hud (PASI 90 eller PASI 100).

Hvad er forskellen mellem psoriasis og eksem?

Psoriasis og eksem (atopisk dermatitis) kan ligne hinanden, men har vigtige forskelle: eksem er ofte forbundet med allergi, klør intenst, og rammer primært hudfolder. Psoriasis har tydeligt afgrænsede, tykke skælplakker på udstrakte hudområder. En dermatolog kan stille den korrekte diagnose.

Kan psoriasis arves?

Ja, der er en klar genetisk komponent. Hvis én forælder har psoriasis, er barnets risiko ca. 10%. Hvis begge forældre har psoriasis, stiger risikoen til ca. 50%. Men psoriasis er ikke rent genetisk — miljøfaktorer og triggerfaktorer spiller en afgørende rolle for, om og hvornår sygdommen bryder ud.

Kan kost påvirke psoriasis?

Ja, kost kan have en vis effekt. Forskning viser, at middelhavsdiæt (rig på fisk, grøntsager, olivenolie og fuldkorn) kan reducere inflammation og forbedre psoriasis hos nogle patienter. Overvægt øger inflammation, og vægttab på 10% kan halvere sygdomsaktiviteten. Undgå ekstreme diætter — konsultér altid en diætist eller læge.

Hvordan behandles psoriasisgigt?

Psoriasisgigt behandles af reumatolog og omfatter NSAID (ibuprofen, naproxen), methotrexat og biologiske lægemidler (som adalimumab og secukinumab). Fysioterapi og ergoterapi er også vigtige. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for at forhindre permanent ledskade. Kontakt din læge, hvis du har psoriasis og oplever ledsmerter.

Kan jeg solbade med psoriasis?

Ja, men med forsigtighed. Målt sollys kan faktisk forbedre psoriasis hos 60-70% af patienter, fordi UV-stråling nedsætter celledelingen. Men solskoldning er en kendt trigger og kan forværre sygdommen markant. Brug solcreme SPF 30+, start med 10-15 minutter og byg gradvist op. Helbadsol ved Døde Hav er en anerkendt klimaterapi.

Hvad koster psoriasisbehandling i Danmark?

I Danmark dækkes psoriasisbehandling af den offentlige sygesikring. Dette gælder lokalbehandling, lysbehandling og systemisk medicin, når den er ordineret af læge. Biologiske lægemidler kræver godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen, men dækkes herefter fuldt ud. Tilskud til håndkøbsprodukter som fugtighedscreme kan fås via sygesikringens tilskudsordning.

Kan psoriasis påvirke mit mentale helbred?

Ja, det er dokumenteret. Ca. 30% af psoriaspatienter oplever depressionssymptomer, og 20% rapporterer angst. Sygdommens synlige karakter, kroniske forløb og kløe kan påvirke selvværd og socialt liv. Hvis psoriasis påvirker dit mentale helbred, tal med din læge — psykologisk støtte kan indgå i behandlingsplanen.

Hvilken type læge behandler psoriasis?

Første kontakt er egen læge, som kan stille diagnosen og behandle mild psoriasis. Ved moderat til svær psoriasis gives henvisning til dermatolog (hudlæge). Ved psoriasisgigt henvises til reumatolog. I Danmark er der fri adgang til specialister via den offentlige sygesikring med en henvisning fra egen læge.

Relaterede artikler

• Eksem (Atopisk Dermatitis): Symptomer, Årsager og Behandling
• Slagtilfælde (Apopleksi): Symptomer, Årsager og Behandling
• Forhøjet Blodtryk: Symptomer, Årsager og Behandling
• Stress i Danmark: Årsager, Symptomer og Behandling
• Depression: Tegn, Årsager og Behandling

Kilder

1. Psoriasisforeningen. (2025). Psoriasis — fakta og rådgivning. https://www.psoriasisforeningen.dk
2. Sundhedsstyrelsen. (2024). Kroniske hudsygdomme i Danmark — sundhedsdata og forebyggelse. https://www.sst.dk
3. Statens Serum Institut (SSI). (2024). Nationalt Psoriasis Register — årsrapport 2023. https://www.ssi.dk
4. Lægemiddelstyrelsen. (2025). Biologiske lægemidler til behandling af psoriasis. https://www.laegemiddelstyrelsen.dk
5. World Health Organization (WHO). (2023). Global report on psoriasis. https://www.who.int
6. Mayo Clinic. (2024). Psoriasis — symptoms and causes. https://www.mayoclinic.org
7. Cleveland Clinic. (2024). Psoriasis: diagnosis and treatment. https://my.clevelandclinic.org
8. Menter, A. et al. (2021). “Joint AAD-NPF guidelines of care for the management and treatment of psoriasis with biologics.” Journal of the American Academy of Dermatology, 84》(4), 935-965.
9. Københavns Universitet, Lægevidenskabelige Fakultet. (2023). Psoriasis og kardiovaskulær risiko — kohortestudie.
10. Steno Diabetes Center. (2024). Vægttab og effekten på psoriasis — klinisk studie.