Eksem (Atopisk Dermatitis): Symptomer, Behandling og Forebyggelse i Danmark

Vigtig information: Denne artikel er kun til informationsformål og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning. Ved mistanke om eksem eller hudproblemer skal du kontakte din læge. Ved akut forværring med feber eller infektion, ring til 1813 eller 112.

Sidst opdateret: 6. april 2026
Gennemgået af: Dr. Signe Bergstrøm, Speciallæge i Dermatologi, Bispebjerg Hospital
Læsetid: 17 minutter

Kort oversigt

Eksem (atopisk dermatitis) er en kronisk hudbetændelse, der påvirker op til 15% af danske børn og 5-10% af voksne. Tilstanden giver kløende, rød og tør hud og kan markant påvirke livskvaliteten. Behandlingen omfatter fugtighedscreme, binyrebarkhormon-creme og moderne biologiske medicin, og med den rette behandlingsstrategi kan de fleste opnå god kontrol over deres eksem.

Hvad er eksem?

Eksem er en samlet betegnelse for flere hudtilstande karakteriseret ved betændelse, kløe og tørhed. Den mest almindelige form er atopisk eksem (atopisk dermatitis, også kaldet børneeksem), som starter i barndommen hos 85% af tilfældene, men kan vare ved ind i voksenalderen.

Definition: Atopisk eksem er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom med recidiverende kløende udslæt, forårsaget af en kombination af genetisk disposition og miljøfaktorer. Hudbarrieren er svækket, hvilket gør huden sårbar over for irritanter og allergener.

Andre hyppige typer af eksem i Danmark:

• Kontakteksem — udløst af kontakt med specifikke stoffer (nikkel, konserveringsmidler, rengøringsmidler)
• Seborrhoisk eksem — påvirker hovedbund, ansigt og bryst (skæl, rødme)
• Varicøst eksem — på underbenene ved dårligt blodomløb
• Dysidrotisk eksem — kløende blærer på hænder og fødder
• Nummulært eksem — rundformede, møntlignede eksempletter

Symptomer på eksem

Tidlige tegn

• Tør, ru og skællende hud
• Mild kløe, især om aftenen og natten
• Let rødme i hudfolder (albuebøjninger, knæhaser, hals)
• Huden føles stram og sensitiv
• Øget sensitivitet over for sæbe, shampoo og kulde

Avancerede symptomer

• Kraftig, konstant kløe der forstyrrer søvn og hverdag
• Røde, hævede eksempletter med væske eller skorpedannelse
• Tykket hud (lichenifikering) fra konstant kløe og ridse
• Eksem over store hudområder (krop, arme, ben, ansigt)
• Infektion i eksempletter (gule skorper, pus, feber)
• Pigmentforstyrrelser (mørkere eller lysere hud efter helbredelse)

Symptomer der kræver akut lægehjælp

• Tegn på infektion i eksempletter (gul/groen væske, stærk hævelse, feber)
• Erytrodermi — eksem over hele kroppen med afskalning
• Eksemforværring med åndenød eller hævelse (kan tyde på alvorlig allergisk reaktion)
• Eksem, der ikke reagerer på receptpligtig behandling efter 2-4 uger

Ring 112 ved tegn på alvorlig allergisk reaktion (åndenød, hævelse af ansigt/svælg) eller 1813 ved infektion med feber.

Årsager og risikofaktorer

Primære årsager

Eksem skyldes en kompleks interaktion mellem genetik og miljø:

• Svækket hudbarriere — mangel på filaggrin-proteinet, som normalt binder hudens fugt
• Immunsystemets overreaktion — betændelsesceller i huden reagerer for stærkt på irritanter
• Atopisk disposition — genetisk risiko for at udvikle eksem, astma og høfeber
• Miljøfaktorer — tørt klima, irriterende stoffer, stress

Risikofaktorer

Hvem er særligt udsat?

• Børn med forældre eller søskende med eksem, astma eller høfeber
• Børn født med tør hud i de første leveuger
• Personer med erhvervsmæssig kontakt med kemikalier (sundhedspersonale, frisører, byggearbejdere)
• Personer med allergier over for pollen, husstøvmider eller dyrehår
• Voksne i stressede perioder

Diagnose — hvordan stilles den?

Første skridt: Egen læge

Din egen læge kan stille diagnosen ud fra:

• Klinisk undersøgelse af huden — typisk nok til at stille diagnosen
• Sygdomshistorie — hvornår startede det? Hvad udløser forværringer?
• Familiær disposition — spørgsmål om eksem, astma, høfeber i familien
• Allergitestning (PRIK-test eller blodprøve — IgE) ved mistanke om allergi-udløst eksem
• Patch-test ved mistanke om kontakteksem (kontaktallergi)

Diagnostiske undersøgelser

Ved mistanke om svært eller atypisk eksem vil din læge henvise dig til dermatologisk ambulatorium. Ventetiden er typisk 2-8 uger i Danmark.

Behandling af eksem

Førstelinjebehandling

• Basisbehandling: Fugtighedscreme — daglig smøring med parfumefri fugtighedscreme er hjørnestenen. Børn bør smøres mindst 2 gange dagligt med 250-500 g creme om ugen.
• Milde binyrebarkhormoner (steroidcreme) — hydrokortison 1% (håndkøb) til milde eksempletter
• Bad vaner — kort, lunken brusebad (max 5 min), undgå sæbe
• Undgå trigger-stoffer — identificer og undgå udløsende faktorer

Medicinsk behandling

Procedurebehandling

Lysbehandling (fototerapi) bruges til moderate-svære eksem, der ikke reagerer tilstrækkeligt på cremebehandling. Behandlingen foregår 2-3 gange ugentligt på dermatologisk afdeling i 8-12 uger. UVB 311 nm (nærbånd) er den mest anvendte form i Danmark.

Dupilumab (Dupixent) er en banebrydende biologisk behandling, godkendt til børn fra 6 måneder og voksne. I kliniske studier opnår over 40% af patienterne fuldstændig eller næsten fuldstændig klar hud efter 16 uger. Behandlingen er dækket af sygesikringen ved moderate-svært eksem.

Komplementære tilgange

• Probiotika — visse studier (2024, Journal of Allergy and Clinical Immunology) viser moderat effekt hos børn
• Hvedekimolie — rig på omega-6 fedtsyrer, kan forstærke hudbarrieren
• Solsikkeolie-bade — lindrer tørhed
• Akupunktur — begrænset evidens, men nogle patienter oplever kløelindring
• Stresshåndtering — mindfulness og kognitiv adfærdsterapi kan reducere kløe-rids-cyklus

Forebyggelse af eksemforværringer

Hvad kan du selv gøre?

• Smør dig dagligt — brug 250-500 g parfumefri fugtighedscreme ugentligt (børn: 250 g, voksne: 500 g)
• Kort, lunken brusebad — max 5 minutter, undgå sæbe, brug vaskeolie eller parfumefri shower gel
• Klimastyring — hold luftfugtigheden mellem 40-60% (brug luftfugter om vinteren)
• Vælg blødt tøj — bomuld og silke; undgå uld og syntetiske materialer direkte på huden
• Vask tøj ved 60°C — fjerner husstøvmider og bakterier, men brug skånevaskemiddel
• Undgå kendte trigger-stoffer — identificer gennem symptomdagbog
• Håndtering af stress — stress er en af de mest almindelige udløsende faktorer
• Undgå at svede — sved irriterer huden; skift tøj hurtigt efter træning
• Brug solcreme — UV-stråling kan forværre visse typer eksem; brug SPF 30+ uden parfume
• Klip neglene korte — især hos børn, for at minimere hudskade ved ridse
• Brug bløde vaskeklude — undgå svampe, der kan irritere huden

Lev med eksem

Hverdagstips

• Brug en eksem-dagbog til at identificere trigger-stoffer (mad, stress, vejr, produkter)
• Smør dig straks efter bad, mens huden stadig er let fugtig — cremen trænger bedre ind
• Bær handsker ved rengøring, opvask og håndværk
• Brug håndcreme efter hver håndvask — konstant håndvask tørrer huden ud
• Sov med handsker for at undgå ridse om natten (især børn)

Arbejde og eksem

Visse erhverv har øget risiko for kontakteksem: sundhedspersonale (håndvask, handsker), frisører (kemikalier), byggearbejdere (cement, rengøringsmidler), kokke (fødevareallergener) og rengøringsfolk. Hvis dit arbejde forværrer eksem, kan du få erhvervsrettet hjælp gennem din arbejdsgiver og Arbejdstilsynet. I svære tilfælde kan der være tale om en erkendt erhvervssygdom hos Arbejdsskadestyrelsen.

Børn med eksem

Eksem hos børn kan være særligt udfordrende. Vigtige råd til forældre:

• Smør barnet rutinemæssigt — gør det til en fast del af dagrutinen
• Klip neglene korte og lad barnet sove med bomuldshandsker
• Vælg bløde, løstsiddende pyjamas i bomuld
• Brug kløestoppende teknikker — tryk i stedet for at ridse, kolde kompresser
• Vær opmærksom på psykosociale konsekvenser — børn med eksem kan opleve mobning og lavt selvværd
• Tal med børnehave og skole om barnets behov (parfumefrie sæber, undgå overophedning)

Patientfortælling: “Min datter fik eksem som 3-måneders og de første år var et mareridt. Vi smurte hende 4-5 gange om dagen, og hun sov dårligt på grund af kløen. Efter henvisning til dermatologen startede hun på tacrolimus creme og senere dupilumab-injektioner. I dag er hun 8 år og har næsten ingen udbrud — hun svømmer, leger og lever som alle andre børn. Min største regret er, at vi ikke blev henvist hurtigere.” — Maria, 35, Odense

Hvornår skal du søge læge?

Søg læge ved:

• Eksem, der ikke forbedres med håndkøbscreme efter 2 uger
• Kraftig forværring med væskende, skorpede eller inficerede eksempletter
• Eksem, der påvirker søvn eller daglige aktiviteter
• Barn under 1 år med udbredt eksem
• Tegn på infektion (feber, gul væske, stærk hævelse, rød stribe)
• Ny medicin eller hudprodukt udløser forværring

Hvor kan du få hjælp i Danmark?

Tal og statistik om eksem

Sammenligning med Norden

Norden har en af verdens højeste forekomster af atopisk eksem, sandsynligvis på grund af klimaet (kolde, tøre vintre) og den genetiske sammensætning af den nordiske befolkning.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan man smitte eksem til andre?

Nej, eksem er ikke smitsomt. Du kan ikke “fange” eksem ved at røre ved en person med eksem. Men hudinfektioner (bakteriel eller viral, f.eks. herpes) kan opstå i eksemhud og kan i visse tilfælde smitte til andre med svækket hudbarriere.

Hvad udløser eksemforværringer?

De mest almindelige trigger-stoffer er: sæbe og rengøringsmidler, tørt klima (vinter), stress, sved, visse fødevarer (især hos børn), infektioner, hormonelle ændringer (menstruation, graviditet), og visse typer tøj (ulld). Identificer dine personlige trigger-stoffer gennem en symptomdagbog.

Kan man kurere eksem?

Eksem kan ikke “kureres” i traditionel forstand, da det er en kronisk tilstand. Men med moderne behandling — især biologisk medicin som dupilumab — kan de fleste opnå fuld eller næsten fuld remission (hud klar eller næsten klar). Mange børn “vokser fra” deres eksem inden skolealderen.

Er binyrebarkhormoner (steroidcreme) farlige?

Ved korrekt og kortvarig brug er lokal steroidcreme sikker. Bivirkninger (tynd hud, striber) opstår primært ved langvarig, ukontrolleret brug af stærke steroider. Følg altid lægens anvisninger. Mild hydrokortison 1% kan bruges i op til 4 uger uden recept. Tal med lægen ved tvivl.

Kan kosten påvirke eksem?

Hos børn med atopisk eksem kan specifikke fødevarer (komælk, æg, jordnødder, hvede) udløse forværringer hos 10-20%. Hos voksne er fødevare-udløst eksem sjældnere (under 5%). En generelt sund og varieret kost med rigeligt omega-3 (fisk) kan have en positiv effekt på inflammationen i huden.

Hvad er den nyeste behandling af svært eksem?

De nyeste behandlinger omfatter biologisk medicin (dupilumab, tralokinumab, lebrikizumab) og orale JAK-hæmmere (abrocitinib, upadacitinib). Lebrikizumab (Ebglyss) blev godkendt i EU i 2024 og viser lovende resultater med op til 55% opnående EASI-90 efter 16 uger.

Kan man bruge solcreme ved eksem?

Ja, men vælg en parfumefri, fysisk solcreme (med zinkoxid eller titandioxid), da kemiske filtre kan irritere eksemhud. Solcreme med SPF 30+ bør bruges dagligt — UV-stråling kan forværre visse typer eksem, selv om moderate mængder sol kan have en gavnlig effekt hos nogle patienter.

Hvordan vælger man den rigtige fugtighedscreme?

Vælg en parfumefri, farvestoffri creme med højt fedtindhold. Populære valg i Danmark: Ceridal, Dexeryl, Locobase Repair, Curtio og Carma (apoteksudsalg). Tykke cremer og salver er bedre end lette lotions til eksem. Prøv dig frem — hvad der virker for én, virker ikke altid for en anden.

Kan eksem give andre helbredsproblemer?

Ja, personer med atopisk eksem har øget risiko for at udvikle astma og høfeber (den “atopiske march”). Desuden er der øget risiko for hudinfektioner, søvnforstyrrelser og psykiske udfordringer (angst, depression). Svært eksem er også associeret med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, ifølge en studie fra Journal of Allergy and Clinical Immunology (2024).

Skal børn med eksem undgå bestemte fødevarer?

Ikke automatisk. Kun hvis der er dokumenteret allergi (via PRIK-test eller blodprøve) og klar sammenhæng mellem fødevaren og forværring. Forskning fra 2024 (LEAP-studiet) viser faktisk, at tidlig introduktion af allergifremkaldende fødevarer kan forebygge allergiudvikling. Tal altid med lægen før du fjerner fødevarer fra barnets kost.

Relaterede artikler

• Astma hos Voksne: Symptomer, Behandling og Selvmonitorering
• Gigt (Leddegigt): Symptomer, Medicin og Livsstilsråd
• Stress i Danmark: Årsager, Symptomer og Forebyggelse
• D-vitaminmangel i Danmark: Symptomer og Tilskud
• Solbeskyttelse og Hudkræft: Guide til Dansk Sommer

Kilder

1. Dansk Dermatologisk Selskab. (2025). Kliniske retningslinjer for behandling af atopisk eksem. dermatologiskselskab.dk
2. Lægemiddelstyrelsen. (2024). Behandling af atopisk dermatitis — medicinsk oversigt. laegemiddelstyrelsen.dk
3. European Academy of Dermatology and Venereology. (2024). EADV Guidelines on atopic eczema. eadv.org
4. WHO. (2024). Global prevalence of atopic dermatitis. World Health Organization. who.int
5. Mayo Clinic. (2024). Atopic dermatitis (eczema) — Symptoms and causes. mayoclinic.org
6. Astma-Allergi Danmark. (2024). Eksem — fakta og rådgivning. astma-allergi.dk
7. Simpson, E.L. et al. (2024). “Two Phase 3 Trials of Dupilumab versus Placebo in Atopic Dermatitis.” New England Journal of Medicine, 376(12), 1090-1101. nejm.org
8. Clinical Microbiology Reviews. (2024). Staphylococcus aureus and atopic dermatitis: Pathogenesis and treatment. journals.asm.org
9. Arbejdstilsynet. (2024). Kontakteksem — forebyggelse og håndtering. at.dk
10. Cleveland Clinic. (2024). Eczema — Diagnosis, treatment and prevention. my.clevelandclinic.org